Vores datter er bange ved sengetid

Hvad skal vi gøre når vores datter bliver så bange inden sengetid?

En samtale i min klinik om sengetid og frygt:

Et forældrepar følte at de stod på bar bund, i deres forsøg på at hjælpe deres datter med hendes frygt om aftenen ved sengetid, når hun skulle sove. 

Hun var bange for alt muligt og havde mange forskellige uhyggelige forestillinger. Forældrene søgte hjælp hos mig for at håndterer dette.

Forældrene spurgte:

“Hvad skal vi gøre, når vores datter bryder ud i gråd, og ikke kan falde i søvn fordi hun tror der er monstre under sengen?

Vores aftner er ulidelige og hårde og vi føler ikke tilstrækkelige”

Spørgsmålet er særdeles relevant, og det er langt fra kun disse forældre, der kan føle sig på bar bund, når vores børn viser os deres følelser.

Børn følelser kommer i mange forskellige afskygninger dagen igennem, og det er ofte her, vi som forældre bliver i tvivl om hvad vi skal stille op og hvad vi skalsige. 

Nogle gange kommer vi til at råbe eller sige ting vi senere fortryder. 

Eller noget som kan ”gøre vores børn forkerte” i deres følelser.

Mange af os voksne er vokset op med et værdisæt der sætter hjernen over kroppen. Således tillægger vi ikke følelserne og fornemmelserne den betydning de med rette har. 

Vi føler os måske mest trygge når vi kan regne den ud, finde svar, løse et problem osv. 

Men følelser er ikke sådan lige at regne ud, og de er eller ikke altid lige logiske.

Alligevel møder vi dem ofte med logik i ønsket om eksempelvis at berolige vores børn, f.eks ved sengetid.

Vi kan finde på at sige f.eks.:

– Der er ingen grund til at være bange for edderkopper. De er meget mindre end dig.

– Monstre findes ikke i virkeligheden. Det er bare inde i dit hoved.

– Der er ingen grund til, at du bliver så sur og vanvittig om aftenen.

– Mørket er ikke farligt og vi sidder lige inde i stuen. 

For os alle gælder det at selvom vi undertrykker vores følelser, så er de der stadig. 

Når følelserne ikke kan få lov at komme ud direkte og naturligt, må de finde en anden vej. 

Det kan på sigt blive til uhensigtsmæssige reaktioner som ekstrem vrede, frygt, angst, forbier og lignende.

Anerkend og støt: 

• Vi kan støtte og anerkende vores børn i de følelser de nu engang har. 

• Vi kan tale med dem om hvordan de har det og udholde deres smerte sammen med dem. 

Sådan vil vi vise dem at de ikke er alene, og at vi gerne vil være sammen med dem når det er svært.

Når vi taler med dem og sætter ord på, lærer de at forstå sig selv bedre.

Det er når vi holder allermindst af os selv at vi har brug for at vores nærmeste holder allermest af os.

I den pågældende familie var alle til stede når vi talte, og derfor kunne alle blive klogere på hvad udfordringen var.

Jeg kunne guide forældrene til at møde deres datter i det svære, og dermed også styrke deres indbyrdes relation.

Har du brug for hjælp og rådgivning til at styrke familielivet, og dit barns selvværd?

Så er du velkommen til at kontakte mig o en gratis afklarende samtale, og høre hvordan jeg kan hjælpe.

Kontakt mig her.

Kærlig hilsen

Ninna