,

Skal jeg lukke ned for denne relation til min datters kusine?

 

Kusine

Jeg har et spørgsmål med hensyn til min halvsøster og min datters kusine.

Hvordan forholder jeg mig til at jeg har en datter på 12 år og min halvsøster har en datter på 14 år, de er kusiner.
Jeg er den der bruger mest tid på at sørge for, de får en relation til hinanden, når vi skriver til dem angående aftaler går der flere dage uger før de svarer?

Hvad gør jeg ved denne relation, også for min datters skyld?

Min datter skriver og skriver, hun hører ikke noget, så prøver jeg, de svarer ikke.

Skal jeg bare lukke ned for sådan en relation??

Hilsen mor og datter.

 

Relation til kusine

Kære Mor og datter.

Tak for jeres spørgsmål.

Det er aldrig rart at stå i en situation som denne, og jeg vil her dele min syn på sagen med jer.

Først og fremmest er det prisværdigt at du forsøger at skabe og holde god kontakt mellem de to kusiner.

Børn skal hjælpes

Børn skal hjælpes til dette og kan først senere i livet selv sørge for at holde kontakt, og vise interesse for deres familiemedlemmer (og venner).

Alderen på pigerne er ved at nærme sig der hvor de meget gerne må høres i hvad de ønsker i forhold til denne relation og det er derfor vigtigt at de også bliver spurgt.

Det fremgår ikke om I har talt med dem, sådan rent fysisk.  Det vil klart anbefale.
Ved sådanne møder er det også nemmere at afklare om de for eksempel bare ikke får svaret på sms og gerne vil ringes op i stedet, eller hvad der evt. kan ligge til grund for at de er længe om at svare.

 

Overvej hvor vigtig relationen til din datters kusine er

Det er virkelig vigtigt at finde ud af hvor vigtigt det er for dig/jer med denne relation.
Vigtigheden vil nemlig være afgørende for hvor meget energi der skal lægges i at skabe en god energi, og bevare en god relation mellem jer.
Hvis vi betragter en relation til nogen som vigtig, er vi også mere villig til at strække os længere for at få det til at fungerer.

Hvorimod hvis vi gør det af pligt, så er det sværere og mere krævende.

Mit råd til jer:

Så mit råd er at tale med dem hurtigst muligt om, at I gerne vil ses (hvis det er det I vil) og spørge ind til hvad de ønsker og så kan I derefter tage stilling til om det kan fungere for jer.

Du kunne for eksempel sige til din halvsøster:

“Jeg vil så gerne bevare relationen, og at pigerne også har en god relation, og når der går så lang tid, så bliver jeg usikker og ked af det ”

eller

“Når der går så lang tid inden I svarer på en sms, så bliver jeg usikker på om I har lyst til at pigerne skal ses.”

Eller spørge:

“Hvordan synes du vi fremover skal lave aftaler, når pigerne skal lave en aftale?”

 

De bedste hilsner fra Ninna

Coach og familierådgiver

De bedste hilsner fra Ninna

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *