Handelsbetingelser, abonnementsbetingelser og privatlivspolitik.

Produkter og tjenester udbydes af:

Ninnarosendahl.dk
Kildestrædet 132
2740 Skovlunde

Kontakt mig på ninna@ninnarosendahl.dk

Produkterne bliver leveret som sessioner fysisk eller online, digitalt via e-mail, som fysiske kurser eller arrangementer, eller med Post eller fragtmand.

Produkter kan købes med både VISA, Mastercard og Dankort.

Alle priser er i danske kroner inkl. moms.

Vedrørende coaching-, terapi- eller rådgivningsforløb:

Aflysning/flytning af en session:
Hvis du får brug for at flytte en session, kan det ske, uden omkostning, frem til 24 timer før den aftalte tid. Aflyser/flytter du din tid mindre end 24 timer før den aftalte tid, mister du retten til sessionen, og betaler derfor for din session, selvom du ikke får den.

Har du købt et forløb skal samtalerne være afholdt indenfor 12 måneder.

Pengene gives ikke retur, hvis du vælger at afbryde dit forløb.
Skulle det ske, efter du er startet på dit forløb, at du ikke ønsker at benytte dig af alle sessionerne, gives pengene ikke retur.

Betaler du i rater, er du forpligtet til at betale alle raterne, indtil det fulde beløb er betalt.

Vedrørende abonnementer:

Har du tegnet abonnement i eks. onlineklubben Vær(d) dig selv:

For abonnementer gælder at abonnementsprisen, som oplyst på produktsiden, automatisk bliver trukket for hver abonnementsperiode. Kvittering for trækket tilsendes per email.

Du modtager en email med bekræftelse på din abonnementstilmelding efter indgåelse af abonnementet.

Du kan når som helst opsige dit abonnement ved at skrive til ninna@ninnarosendahl.dk 

eller ved at logge ind på din konto og selv stoppe abonnementet.

Opsigelsen er øjeblikkelig, og du vil ikke længere have adgang til indholdet, og efter opsigelsen vil der ikke blive faktureret eller trukket yderligere. Allerede udsendte fakturaer skal dog stadig betales.

Ønsker du at ændre det kort abonnementet trækkes på gøres dette ved at klikke på det link, der står i hver faktura.

Rettigheder:

Copyright
Ninnarosendahl.dk har alle rettigheder til produkter og materiale, trykt og digitalt, som stilles til rådighed i dit forløb, og i Onlineklubben. Lydfilerne, arbejdsarkene og oversigterne er til personligt brug og må ikke videredistribueres uden forudgående skriftlig aftale.

Ved køb opnås udelukkende licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt.

Privatlivspolitik:

Behandling af personoplysninger
I forbindelse med køb af produkter hos ninnarosendahl.dk  har du indtastet navn, e-mail-adresse og telefonnummer. De oplysninger bruges til at udarbejde din faktura for at kunne gennemføre dit køb. Jeg gemmer en elektronisk kopi af fakturaen i 5 år, jævnfør bogføringslovgivningen, jf. persondataforordningens art. 6(1)(c), herefter slettes de.

I forbindelse med personlige forløb, tager jeg noter på et stykke papir af vores samtaler. Det gør jeg for at kunne hjælpe og vejlede dig bedst muligt. De noter opbevarer jeg i et aflåst skab på mit kontor, mens dit forløb står på. Herefter makulerer jeg noterne, medmindre vi aftaler andet.

Datasikkerhed
Dine oplysninger bliver udelukkende brugt til det formål, de er givet til, dvs. køb af produkt og/eller modtagelse af mails. I tilfælde af akut sygdom hos mig, bruger jeg dit telefonnummer til at kontakte dig for at flytte din session. Uanset om jeg har fået dine personoplysninger via mail til ninna@ninnarosendahl.dk eller via tilmelding til inspirations- og nyhedsbrev, eller via køb af produkter, behandler jeg dine oplysninger sikkert og fortroligt i henhold til den gældende lovgivning.

Dette produkt udbydes af Ninnarosendahl.dk og det digitale indhold ligger på Simplero, der også håndterer betalingssystemet.

Hvis du har spørgsmål til at behandlingen af dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte mig på ninna@ninnarosendahl.dk

De bedste hilsner
Ninna Rosendahl