Hvornår er det OK at sætte grænser, og hvordan gør jeg det?
Sætter du grænser?
Hvornår er det okay at sætte grænser?
Det er det altid. Det er din personlige ret til enhver tid, både at sætte grænser og at sige “Nej”.
At sige til og fra – på en god og respektfuld måde, er rigtig svært for mange mennesker.
Selvom vi er så oplyste, og selvom vi med vores sunde fornuft ved det er det rigtige at gøre – så er der stadig alt for mange der holder sig tilbage.
Det handler om både grænsesætning overfor for kollegerne, partneren, vennerne, familien og sågar vores egne børn.
Når mennesker lever i parforhold der ikke er gode for dem, handler det om manglende grænsesætning.
Når mennesker har brug for at trøste sig med stimulerende stoffer, såsom alkohol, stoffer eller for den sags skyld både for meget og lidt mad, eller for meget og for lidt motion, handler det også om grænser og evnen til at sætte dem.
Faktisk er det sådan, at man kan dø af ikke at turde sætte grænser for, hvor skidt man vil have det.
På den anden side har vi hele tiden brug for at uvidde vores grænser for hvad vi tør og gør. Det er en del af det at udvikle sig.
Man kan måske udtrykke det således at vi når vi arbejder med vores grænser, så er det lige som hele tiden, er at åbne og lukke døre. Hele tiden.
Vi når hele tiden nye niveauer i vores udvikling.
Alt nyt, der kommer ind i vores liv, skaber både behov for at sætte grænser og chance for at udvide grænser.
Heldigvis er det aldrig for sent at lære at sætte grænser, det skal jeg da være den første til at indrømme.
Jeg kan kun opfordre dig til at skabe bevidsthed på grænsarbejdet: For din egen skyld, for din karrieres skyld, for kærlighedens skyld, for dine børns skyld, for dine relationers skyld, for helbredets skyld.
For din tilværelses skyld.
For det liv, du lever lige nu.
At sætte grænser kræver flere ting:
- At du er bevidst om dine egne rettigheder.
- At du er i kontakt med dine egne behov.
- At du stoler på at det du vil sige har værdi nok til at blive sagt højt.
- At du kan tage ansvaret for din egen reaktion i en samtale
- At du giver samtalepartneren retten til også at have sine meninger og holdninger.
- At du tør være ærlige både overfor os selv og den vi taler med.
- At du kan stå fast, også når du mærker modstand.
Kommunikation er en kunst, og en af disse kunstarter hedder assertion.
Assertion starter inden i os selv.
For at kunne sætte grænser, og for at kunne give udtryk for vores behov altså er det vigtigt at du først og fremmest er bevidste om dine behov.
Nogle mennesker har svært ved at mærke sig selv samt hvor deres grænser går.
Hvis du i mange år har været vant til at “danse efter andres pibe”, og opfyldt alle andres behov, i stedet for dine egne, ja – så kan du være helt ude af træning, med at mærke og respektere dine egne behov.
Hvis du i mange år bevidst eller ubevidst, har tilsidesat dine egne behov, så er du også kommet ud af træning, med at mærke dig selv.
Hvis du som barn eller senere i livet er blevet “gjort forkert” af andre, så er du ude af træning med at stole på dig selv, og det du mener.
Med grænser mener jeg i denne forbindelse de linier du trækker i dit liv.
Du bestemmer hvad der er ok, og hvad der ikke er ok. Hvor langt andre kan gå med dig, og hvad du vil gå med til.
Man kan også kalde det at styrke din egen integritet. Hvis du ikke har været vant til at sætte særligt definitive grænser, så kræver det en del træning at gøre det.
Dine omgivelser kan også blive lidt overraskede over den pludselige ændring, men normalt så vil det give stor respekt at gøre det.
Når du mærker, lytter til, og stoler på dine behov, så er du tro imod dig selv – og derved har du taget det første skridt til at kunne sætte grænser.
Dette giver dig mulighed for at gennemføre en respektfuld kommunikation, hvor det at sætte grænser, og sig nej bliver nemmere.
En lille øvelse, du med fordel kan lave:
Hvis du er ude af træning, med at mærke og respektere dine egne behov, så øv dig.
Prøv i en uge, eller mere bare at observere, hvordan du har det i kroppen når du bliver glad. Det kunne være nor nogen siger noget pænt til dig, når du har præsteret en god opgave på jobbet, eller når du går i naturen og nyder den.
Hvor sidder din glæde, og hvordan føles den? Noter det gerne ned, så du kan huske det.
Prøv i samme periode også at observere, hvordan det føles i kroppen, når du oplever at nogen gør dig uret, vil have dig til at gøre noget du ikke har lyst til, eller når du bliver irettesat eller kritiseret. Ligeledes når du er igang med handlinger som du gør, selvom du ikke har lyst.
Hvor sidder den irritation, eller vrede hende? Noter det gerne ned.
Efter noget tid, vil du være i træning med at mærke dine behov, og din krops signaler at kende.
Derefter kan du stoppe op, og forholde dig til din følelse – og det er så nu at du med din bevidsthed og fornuft, kan beslutte dig for hvad du vil gøre eller sige.
Ved at respektere dine behov og følelser undgår du at trykke på automatpiloten, og du tager tager hermed styringen i dit eget liv.
Det gælder altså om at mærke godt efter i dig selv, hvad dine behov er, hvad det er, du gerne vil have, og turde stå ved det.
Find dine egne ord
Lyt til hvordan andre taler, og lær dig selv anderledes måder, at udtrykke det du gerne vil sige på.
Observer hvordan andre kommunikerer og sætter deres grænser.
Sørg derefter for at udvikle din egen måde at tale, og kommunikere dine grænser på.
Det behøver ikke at være revolutionerende anderledes, men bare således at du har din EGEN integritet, og dine EGNE grænser. Ikke bare en kopi af andres grænser.
Vær opmærksom på din “overfølsomhed”
Når du begynder med at opstille grænser på denne måde, så vil du ofte være meget følsom overfor hvad andre mennesker beder dig om, og hvordan de relaterer sig til dig.
Du har åbnet for en helt ny opmærksomhed, og du ser måske din kommunikation i et helt nyt lys. Nu skal der bare ske noget, men pas på ikke at denne følsomhed ikke får dig til at overreagere.
Så kommer du bare til at stå i vejen for dig selv.
Gør det stille og roligt og opbyg dig selv gradvist til at kunne sætte disse grænser.
Tre måder at sætte grænser på:
Mennesker kommunikerer meget forskelligt, afhængig af situationen.
Teorien om Assertiv kommunikation, deler kommunikationen op i tre kategorier.
- Ydmyg og selvusikker adfærd
- Aggressiv adfærd
- Støttende og Assertiv adfærd
1. Ydmyg og Selvusikker adfærd
Kendetegnede for denne type adfærd er, at man respekterer andres rettigheder, men ikke sine egne. Mennesker, som optræder på denne måde, kan have et grundlæggende lavt selvværd. Andre får lov til at træde på én, fordi man ikke får udtrykt sine behov.
Man reagerer ydmygt og usikkert og undgår på den måde konfrontationer.
På kort sigt medfører det harmoni, men på lang sigt vil det ofte føre til manglende respekt.
Faren er dog, at man kan opleve at blive ”trådt på”, og bliver “dørmåtte” for andre, fordi man ikke får givet udtryk for, hvem man egentlig er.
Dette vil lede til yderligere svækkelse af det i forvejen lave selvværd.
2. Aggressiv adfærd
Mennesker, som optræder aggressivt, respekterer deres egne rettigheder, men ikke andres.
Billedligt opfører de sig som en damptromle, hvor de kan optræde truende, både direkte, men også indirekte via bagtalelse og misbilligende kropssprog.
Aggressive mennesker oplever en kortsigtet succes på baggrund af deres brug af magt og kontrol, men en aggressiv adfærd vil ofte have negative konsekvenser på lang sigt.
Man oplever måske tab af venskaber og generel respekt, hvilket kan lede til isolation og ensomhed.
3. Assertiv adfærd
Den assertive adfærd indebærer, at man fastholder sine egne rettigheder og respekterer andres.
Man tillader både sig selv og andre at give udtryk for følelser og holdninger.
Assertion vil sige, at man har forståelse for, at der gælder fælles rettigheder:
- Retten til at sige nej uden at have skyldfølelse
- Retten til at have og udtrykke egne meninger og følelser
- Retten til at der bliver lyttet til én, og at man bliver taget alvorligt
- Retten til at bede om det, man ønsker
- Retten til at bede andre om hjælp
- Retten til at forholde sig til andre uden at være afhængig af deres anerkendelse
Det næste skridt handler om hvordan du får det sagt.
Når du lærer kommunikerer assertivt, opnår du løsninger, som respekterer alle. På den måde bliver relationer bygget på gensidig forståelse og ærlighed.
Brug ”Jeg” udtalelser
Når du taler, så sørg for at styre de ord der kommer ud af din mund. Brug ”Jeg” udtalelser, der udtrykker hvordan tingene påvirker dig. Hvad du tror på, og dine ideer.
Hvis du bruger ”Du” udtalelser så kan du let komme til at lyde bebrejdende, og derved fremprovokere en defensiv holdning. Derved vil din kommunikation omkring dine grænser blive ødelagt.
Sørg for at have et selvsikkert kropssprog når du sætter grænser
Læg mærke til dit kropssprog. Hænger dine skuldre? Hvordan ser du ud når du taler? Mumler du? Er du rastløs, og urolig?
Vær opmærksom på hvordan du opfører dig.
Når du sætter grænser, så skal dit kropssprog udvise selvværd og selvtillid.
Du skulle jo gerne se ud som om du selv tror på dine grænser. Sid ret op, skuldrene tilbage, og hold direkte øjenkontakt.
Det handler om at du er nok værd.
Find en som du kan træne det at sætte grænser med. En der kan give dig en god feedback på hvordan du gør det. Træn og bliv dygtigere til at opstille disse grænser.
Mange af os er ikke ret gode til at opstille sætte grænser, og får dårlig samvittighed over det. Vi vil jo så gerne være flink mod alle.
Men husk det er ikke at være flink, at opbruge dig selv totalt.
Start med at sætte grænser overfor de mennesker du ved der vil gøre mindst modstand, og gå derefter gradvist videre til mere udfordrende personer. Få en god fornemmelse af hvordan det er at opstille disse grænser.
Det kan være svært at turde stå inde for sine egne behov og meninger og samtidig respektere andres holdning – måske især når du står over for en person, der kommunikere aggressivt.
Forbedring af din kommunikation kræver øget selvværd.
Det handler i bund og grund om følelsen af, at du er nok værd til at kunne stille krav til omverdenen
Ønsker du hjælp til at føle dig mere værd?
Kontakt mig og få en uforpligtende samtale, eller kig på min onlineklub: Vær(d)sæt dig selv – Ninnas Onlineklub.
Kærlig hilsen
Ninna
