Du kan godt tæmme din indre kritiker, og få lidt fred for den.
Kritiserer du ofte dig selv?
Har du en indre stemme der konstant kommer på banen, næsten uanset hvad du gør eller siger?
Kort sagt: er din indre kritiker aldrig tilfreds med dig?
Så er det på tide, at du får den til at slappe af. For du påvirker dit selvværd negativt sålænge den er hård ved dig.
Først vil jeg dog lige trøste dig med, at ALLE mennesker har en indre kritiker, dine venner og veninder, og dine dygtige kolleger eller skønne familiemedlemmer har også en.
Nogen er bare bedre til at tøjle den, end andre – og den skal holdes i ørene hvis du vil hæve din selvtillid, hvis dit selvværd skal vokse. og hvis du vil kurere din hensynsbetændelse.
Tænker du sommetider dette om dig selv?
- “Hvor er jeg dog dum, nu gjorde jeg det igen”
- “Ej, jeg burde også have gjort…”
- “Jeg er en dårlig veninde”
- “Selvfølgelig kan de ikke lide dig”
- ”Jeg er bare så grim”
- ”Jeg er bare for tyk”
- “Åh, nu må du da lige tage dig sammen, hvem tror at du er”
- “Åh, hvorfor sagde jeg ikke noget til ham -jeg lærer det aldrig”
- “Hvornår lærer du at du bare skal holde din mund”
- “Det her, det klarer jeg ikke”
- “Hvem tror du gider elske sådan en som dig?”
Disse sætninger er bare nogle af det den indre kritiker kan finde på at hvæse til os, uanset hvor godt vi prøver at gøre det, og uanset hvad vi gør og siger – i vores hverdag.
Det er slet ikke sikkert du er klar over, at det er din indre kritiker der taler til dig.
Det kan være fordi du er så vant til disse tanker, at du tror det er dig selv, der siger dette, og du tror fuldt og fast på dem og at det er sandheden om dig.
Din indre kritiker vil blive ved med at styre dig, indtil du lærer den at slappe af.
Du tænker måske nu at det vel er godt at være lidt selvkritisk engang imellem.
Ja, det er det selvfølgelig.
Det er vigtigt at kunne erkende sine fejl, og lære af dem. Men det er ikke sundt for dig, og for din relation til dig selv, at din indre kritiker konstant er på banen.
Og det du mindst har brug for når du laver en fejl det er at blive skældt ud, eller nedgjort.
Vi mennesker bliver aldrig bedre eller dygtigere, og ej heller mere motiverede til at skabe forandringer på baggrund af skæld ud eller nedgørende sætninger – tvært imod.
Indtil du stopper den, vil din indre kritiker til enhver tid prøve at holde dit selvværd og din selvtillid nede.
Derfor skal DU få den til at slappe af.
Hvis du i mange år har været underlagt din indre kritikers magt, så sidder den godt fast.
Den benytter sig af forskellige metoder.
For at du skal kunne tackle den og få den dæmper, så skal du kende dens metoder.
Det allerførste du kan gøre er at blive helt bevidst om hvad din indre kritiker siger, og hvornår den kommer på banen. For det du ikke er bevidst om, det kan du jo ikke ændre på.
Derfor er det vigtigt at du ikke bare prøver at ignorere den.
Du bliver mere bevidst på denne måde:
Læg i din hverdag mærke til:
1.De negative tanker du har om dig selv.
2. Hvornår melder din indre kritiker sig især på banen, i hvilke situationer?
3.Hvad er det præcis, den siger til dig?
Dette kan hjælpe dig med at få din indre kritiker til at slappe af:
Du skal tale med, og berolige din indre kritiker
#1
Når din indre kritiker kommer på banen, så er det vigtigt at du ikke tror den er ude på at skade dig.
Det er vigtigt hver gang at huske dig selv på, at alt hvad din indre kritiker i virkeligheden er, er bare frygt.
Din indre kritiker (også kaldet dit ego) er i bund og grund bare en medfødt, indbygget overlevelsesmekanisme, som er der for at beskytte dig fra at blamere dig, for farer, og for at sikre din overlevelse.
Din indre kritiker er måske i virkeligheden den samme frygtdrivkraft inde i dig, som ville hjælpe dig til at flygte fra en farlig tiger, men måske har dens frygt bare fået lidt for meget plads, og dens forsøg på at hjælpe dig er blevet overdrevet og uhensigtsmæssig.
#2
Hvis din indre kritiker f.eks. altid fortæller dig, at du ikke er god nok, så prøv at forestil dig din indre kritiker som en lille frygtsom person.
Spørg dig selv: “Hvad er min indre kritiker i virkeligheden bange for? Hvad prøver den at beskytte mig fra?”.
Måske bliver den ved med at fortælle dig, at du ikke er god nok, fordi den er bange for, at du vil blive ensom, at du vil fejle, at du vil blive gjort til grin, eller at du ikke vil være elsket.
Og fordi dens forsøg på at hjælpe dig påvirket af frygt, så kommer det måske bare til udtryk på en meget kritisk og uhensigtsmæssig måde – fordi det er den måde du taler til dig selv på…
#3
Når du husker på, at din indre kritiker faktisk forsøger at beskytte og hjælpe dig, og at den faktisk bare er virkelig bange på dine vegne, så kan du prøve at berolige den og forsikre den om, at den ikke behøver at være bange.
#4
Ret ryggen og fortæl din indre kritiker, at du nok skal klare dig, og at den ikke behøver at være så bange.
På den måde kan du give den lov til at slappe af og kravle i baggrunden igen.
Det er ikke gjort på et øjeblik, for husk på at din indre kritiker har “boet ” hos dig længe, og den er ikke indstillet på sådan lige at blive smidt ud.
Hvis dette tip ikke er nok, og hvis du har besluttet dig for DU vil stoppe din indre kritikers mobning, og at tage styringen over den- så er der hjælp at hente.
Når du bekæmper din indre kritiker effektivt, vil det påvirke dit selvværd og din selvtillid positivt.
Hvis du (også) er træt af selvsabotage, hånende og nedgørende bemærkninger fra dinindre kritiker, der forhindrer dig i, at du føler dig god nok, men synes det er svært selv at få kontrol over den, så er der hjælp at hente.
Du har også brug for at lære at:
1. anerkende dig selv
2. ændre dine tanker om dig selv
Og jeg kan hjælpe dig.
Start med at få en gratis afklarende samtale, hvor vi i telefonen kan tale nærmere om hvad du præcis har brug for hjælp til, og hvordan jeg kan hjælpe dig.