Hensynsbetændelse kan du kurere

Hensynsbetændelse, behagesyge, eller et stor pleasergen?

Kært barn har mange navne.

Slås du med ovenstående ?

Mange af os er opvokset med, at vi skal tage mere hensyn til andre, end vi skal tage til os selv. De andres behov, og hvad de tænker om os, kommer derved i første række.

Det mener jeg ikke er sundt, på længere sigt.

Det kalder jeg behagesyge og hensynsbetændelse.

Vi har lært at det er egoistisk, at tænke på os selv først. Vi fortsætter med at behage andre, fordi vi derved håber at de bliver ved med at kunne lide os.

Vi håber måske også at, ved at gøre noget for andre så kan de bedre lide os. Sommetider tænker vi ikke engang over at vi gør det. Det er blevet til ren automatik.

.

Du knokler for at komme til at føle dig noget værd

Hensynsbetændelse er en hyppig lidelse i dagens Danmark.

Hensynsbetændelse  hænger bl.a sammen med vores selvværd. Det kan forklares som: “en tilstand hvor vi er i underskud af selvværd og selvanerkendelse, og vi forsøger at skabe overskud, ved at dække andres behov”.

Når vi behager andre, så kan vi sole os i deres taknemmelighed. Vi bliver bekræftet i at vi er gode, dygtige, hjælpsomme og derved faktisk er noget værd.

Nogen gange har vi endda så travlt med at blive bekræftet, og gøre noget for den anden, at det i sig selv bliver vigtigere end den andens egentlige behov.

Konsekvensen ved at leve med hensynsbetændelse

Risikoen ved hensynsbetændelse og behagesyge er, at hvis vi hele tiden sætter andres behov før vores egne, så ender vi ud med, at vi til sidst slet ikke kan mærke vores egne behov, og farer rundt som en blæksprutte.

Dermed opstår en ubalance som opleves utilfredsstillende. Dette er en tilstand som kan føre til udbrændthed, stress, og i visse tilfælde depression.

Det vil påvirke dine relationer til andre mennesker, både, i familien, venskaber og på jobbet.

Derfor:

Det bedste du kan gøre for at kurere din hensynsbetændelse er at stoppe op, og også tage ansvar for dine egne behov.

Symptomer på hensynsbetændelse

Du har hensynesbetændelse når:

  • Du får ofte sagt “Ja” – selvom du måske inderste inde hellere ville sige “NEJ” – af frygt for at de bliver sure.
  • Du ”glemmer” dig selv, når du ser at andre har et behov, eller når du mærker nogle forventninger fra andre.
  • Du får ikke sagt din mening, selvom du egentlig gerne ville – af frygt for andres reaktion, og fordi det giver dig dårlig samvittighed
  • Svært ved at sætte grænser, og stille krav til omgivelserne.
  • Stoler ikke på din egen ”mavefornemmelse”, eller du ignorerer den.
  • Du er opdraget til at sætte alle andre før dig selv, hvilket gør at du tilsidesætter dig selv.
Ninna Rosendahl

Her er nogle tip til hvordan du kan begynde din kur imod din hensynsbetændelse

1.

Øve dig i at være din egen bedste ven – også hvis det en gang imellem betyder, at du skal være lidt egoistisk.

På den måde får du nemlig mere overskud til at være noget for dem, som virkelig betyder noget i dit liv,og som virkelig har behov for din hjælp.

Din værdi som menneske ligger ikke i, hvor meget du gør for andre. Den ligger i det som du synes er vigtigt, for dig og det som du anerkender dig selv for.

Lav evt. en liste over alle de ting der medfører, at du kan lide dig selv.

Kig på det du har skrevet, og understreg de ting der er positive fordi andre bliver glade, og anerkender dig.

Hvis der er flere understregede ting, end ting der er positive bare fordi du selv bliver glad, så vil jeg anbefale dig at prøve næste lille øvelse.

Prøv i en hel uge at udskifte “jeg bør/jeg skal” med “jeg vælger/jeg har lyst til”, og se om du derved kommer til at foretage nogle andre handlinger end før, hvor du handlede fordi du følte at du skulle, eller var nødt til det.

Når du er i stand til også at behage dig selv, så giver du dig selv værdi.

Du får dermed mere overskud og vil føle meget større indre glæde, når du gør noget for andre.

4.

Det handler også om at omprogrammere alle de overbevisninger du har, som nu forhindrer dig i at gøre det du gerne vil.

Hvis du eks. har en indre regel/ overbevisning om, at det er egoistisk (på den negative måde), at sige nej, fordi der er noget andet du hellere vil, så er det en overbevisning, der trænger til at blive kigget efter.

Hvis du aldrig siger fra, fordi du tror den anden bliver sur, eller bliver såret, så er der også nogle overbevisnnger om dine rettigheder som menneske, og din egen værdi, du kan kigge på.

Så handler det helt lavpraktisk om nogle teknikker og formuleringer du skal lære – og så skal der træning til – det er en proces.

At sige hvad du mener hænger vildt meget sammen med dit selvværd, i mine øjne.

Øv dig i at sætte sige nej og sige fra, samt sætte grænser .

Jeg ved det kan være vildt svært, hvis du ikke er vant til det.

Du kan få flere tip til at sige fra og s sætte genser i dette indlæg: Svært at sige fra og sige nej?

Og hvad er det værste der kan ske ved også at tage hensyn til dig selv?

Som Søren Kierkegaard sagde: ”At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik – ikke at vove er at miste sig selv.” 

Få flere tip.

Følg mig på Instagram, og få daglige tip til selvomsorg og selvkærlighed. KLIK HER

Ønsker du mere hjælp, så kontakt mig og book en gratis afklarende samtale, så kan jeg fortælle dig hvordan jeg kan hjælpe dig.